Denne serie markerer den første spæde begyndelse på Hannes sansende fotografier.
Her eksperimenterer hun med at give slip på det genkendelige og lade fotografiet blive til en sansning snarere end en gengivelse.
Det er de første forsøg med en praksis, hvor det ikke er motivet, der bestemmer – men kroppen, fornemmelsen, tilstedeværelsen.
Et blik, der ikke søger at forstå, men at mærke. Et kamera, der ikke dokumenterer, men følger en impuls.
I mødet mellem bevægelse, lys og intuition opstår billeder, der løsriver sig fra virkeligheden – og bliver til spor af noget mere flydende.
Noget, der er kommet for at blive.
